De bedste Online Casino - De Største Casino Bonus

Pot Limit Omaha Guide

Introduktion

Pot Limit Omaha har for alvor stormet frem gennem de sidste par år. Varianten byder på masser af action og er i mange henseender et langt mere kompliceret spil end No Limit Texas Hold’Em. Med den stigende interesse for PLO, er det klart at mange prøver at give gode råd om, hvordan spillet skal gribes an. Pga. den måde som PLO er opbygget på, er der samtidig en lang række ting, man er nød til at tage hensyn til, hvis man har drømmen om at blive vindende spiller på de små takster i Pot Limit Omaha.

I denne guide vil du finde en lang række tips til, hvad det kræver for at være vindende i den underholdende variant, og ikke mindst alle de store fejl som mange nye spillere i PLO begår. Det er vigtigt at forstå opbygningen bag spillet for at kunne spekulere i, hvordan man bedst muligt kan være vindende spiller. Kort sagt handler en vindende PLO strategi om at tilpasse sig sine modstandere, strømline ens spil, og ikke mindst være opmærksom på de fejl som selv rutinerede spillere begår.

Læs mere om online poker spil.

Spillestil

Det er vigtigt at finde en spillestil som passer til en selv. For at vi på bedst mulig vis kan finde en decideret form i PLO, er det vigtigt at vi forstår at tilpasse os en spillestil, som vi mestrer. Nogle spillere har det bedst med at spille få hænder, mens andre er mere tilbøjelige til at spille mange hænder og se mange flops.

Der er dog en faktor, der gør sig fælles for hvilken som helst spillestil man vælger at praktisere. Raken er meget høj i PLO, fordi man ser flere flops som udgangspunkt end man gør i NLHE. Derfor er raken en stor del af ens udgifter ved at spille PLO, og derfor må jeg også i denne guide henvise alle spillere til at praktisere en Tight Agressiv tilgang til spillet på de laveste takster.

Personligt spiller jeg LAG – Loose Agressive, men på grund af den høje rake, er det uhyre svært at slå raken på de laveste takster, som er op til $0.25/$0.50 Pot Limit Omaha. Mange spillere på de lave niveauer spiller generelt dårligt og ser alt for mange flops med alt for dårlige hænder, og så betaler de ofte ned til showdown med dårlige hænder. Det gør at de får meget svært ved at praktisere en vindende spillestil, og derfor bør man samtidig ikke være bange for ikke at få betaling for ens store hænder, hvis man udelukkende spiller stærke hænder.

Position

En af de måske vigtigste ting, man skal kunne mestre i Pot Limit Omaha, er at spille så mange hænder som muligt i position, og ikke ude af position. Derfor anbefales det at spille de fleste af ens hænder i CO eller på BTN, da man derved har position på de øvrige spillere, medmindre man åbner på CO og BTN betaler eller 3better.

Ved at have position på vores modstandere, gør vi det meget nemmere for os selv at vinde mange af de små pots, og endnu vigtigere har vi altid det sidste ord på hvert street, da det er os der skal tage den sidste beslutning før turn eller river kommer.

Dermed anbefales det på det kraftigste at spille de fleste hænder i position og sortere så mange hænder som muligt væk, når man er ude af position. Specielt non-nutty hænder spiller ufatteligt dårligt ude af position, og derfor anbefales det at være særdeles stram i sin hand-range, når man er ude af position, og eventuelt 3better svage spillere, der nemt giver op til et lead.

Spil de rigtige hænder

Det er uhyre vigtigt at man fokuserer på at spille hænder, der spiller rigtig godt på mange flops. Derfor er kort i kombination og dobbelt suitede hænder meget gode at spille. Deriblandt er broad-way hænder som absolut toppen, da de spiller vanvittigt godt på mange boards. Hånden giver os flere forskellige straight muligheder, samt høje par og store flushes. Dermed kan vi ofte fange gode hænder, hvor vi udover vores made hand som regel også har straight og flush draws i backup, hvis vi skulle være bagud til modstanderne.

Det er dog ikke kun de høje kort og kombinationer indeholdende der spiller godt på mange flops. Stærke kombinerede hænder som f.eks. spiller utrolig godt på mange flops, da de har et utal af straight muligheder og f.eks. også flush muligheder, som giver øget equity i tætte spots.

Det er svært at give en konkret opskrift på, hvilke hænder du præcist skal spille, men sørg for at hænderne ”følges ad” så godt som muligt, og så er dobbelt suitede hænder at foretrække, da de altid har en markant højere equity end hænder uden flush muligheder.

De to esser

Det er et velkendt faktum at er den bedste start hånd man kan få i No Limit Texas Hold’Em. Det faktum har gjort at et utal af spillere i Pot Limit Omaha gennem de sidste mange år, og den dag i dag, stadig overspiller kombinationer med to esser helt uhyre meget.

Det er ofte i en situation, hvor de 3better til trods for de normalt ikke 3better deres øvrige hænder, eller endelig få lov til at 4bette, da en modstander vælger at 3bette. Dermed kommer disse typer ofte i situationer, hvor de er nød til at investere resten af deres stack, fordi de spiller deres hånd face-up og giver modstanderne en klar indikation på at de har netop to esser.

Man skal dog ikke undervurdere diverse kombinationer, men man bør ikke spille dem så aggressivt som mange spillere gør. To esser er fine at have, men de spiller vanvittigt dårligt på alt for mange flops, specielt hvis de er uden suits og uden gode side-kort. Så sørg for at tænke dig om, når du samler esserne op, og lad for gud skyld være med at spille din hånd face-up, medmindre du har mulighed for at få mere end 60 % af din stack ind i potten før floppet. En hånd bestående af to esser er den mest overspillede hånd i PLO, og det bør man have i baghovedet hver gang man sætter sig ved bordet.

Small Blind & Big Blind

De to værste positioner at spille hænder fra i Pot Limit Omaha er uden tvivl Small Blind og Big Blind. Vi er ude af position til bordets øvrige spillere, og det skaber en hulens masse problemer i forhold til hvordan, vi på vindende facon skal få taget de øvrige spillere under kniven, når vi spiller hænder fra disse positioner.

Et glimrende valg her er at folde alle non nutty og gappy hænder, da de simpelthen er for svære at spille profitabelt, når de øvrige modstandere har position på os i resten af hånden. Det skal dog ikke forstås sådan, at man skal folde alle hænder i Small Blind og Big Blind, men sørg for at stramme din hand-range markant, når du er ude af position til de øvrige spillere på dine borde.

Stack sizes

Endnu en uhyre vigtig faktor er at være opmærksom på, hvor stor en stack man selv har, men ikke mindst hvor stor en stack ens modstandere har. Det er yderst vigtigt at man er opmærksom på, hvor mange penge ens modstandere sidder med, da det ofte er en indikation på hvordan vi bør spille vores hænder.

Sørg for altid for at have dine modstanderes stacks i betragtning ved de beslutninger du tager, og sørg for guds skyld for ikke at committe dig med semi dårlige hænder, fordi du ikke er opmærksom på hvor mange penge dine modstandere sidder med. En god ide er også at lave noter på ens modstandere, der kan give en indikation om, hvorvidt man bør spille diskutable hænder mod den pågældende modstander.

Vær opmærksom på dine modstandere

Det er desuden uhyre vigtigt, at man har et godt overblik over de borde, man spiller på. Fordi at Pot Limit Omaha er et langt mere kompliceret spil end NLHE, bør man spille færre borde end man måske gør i NLHE, og det er vigtigt at man ligger mærke til hvordan modstanderne i den pågældende session spiller. Hvis der sidder en masse passive spillere, bør man forøge sin aggression, og hvis der er mange yderst aggressive spillere, bør man være mere selektiv med ens hand-range, så man ikke løber ind i en masse dårlige spots med non-nutty hænder.

Afsluttende ord

Jeg håber i kan bruge denne guide til noget, og at i gerne læser de forskellige afsnit flere gange, for at forstå vigtigheden i de tips og råd som er i denne guide. Pot Limit Omaha er et interessant og action præget spil, som man kan hente mange penge i, hvis man følger de sunde tips som er til stede i denne guide.

Det er vigtigt at man forsørger at begå så få fejl som muligt og altid tænker over hvad den pågældende slutning kan indebære i den konkrete situation. Et af de vigtigste råd er dog, at man spiller relativt få borde, så man hele tiden har oversigt over sine modstandere, og kan være observant i forhold til deres mønster i deres spil, når de spiller og man måske ikke selv er involveret i den pågældende hånd.

De bedste Pot Limit Omaha Pokerrum

Online Pokerrum Poker Download Skattefri Poker Poker Bonus
Spil på Full Tilt Poker Full Tilt Poker Nej
$600
Spil på PokerStars PokerStars Nej
$600
Spil på Party Poker Party Poker Ja
$500
Spil på Bet24 Poker Bet24 Poker Ja
$600
Spil på William Hill Poker William Hill Poker Ja
€450
Spil på Classic Poker Classic Poker Ja
€1000
Spil på Unibet Poker Unibet Poker Ja
€1000
Spil på 888 Poker Pacific Poker Ja
$400
Share

No Comments (yet)

Leave a Reply

Security Code: